Forbundsmøde 2013
Forbundsmødet vil i 2013 blive afholdt søndag d. 14. april 2013 på Scandic Hvidovre, Kettevej 4, 2650 Hvidovre. Dirigent ved mødet vil være Søren Gøtzsche fra Danmarks Idrætsforbund.
Forslag til lovændringer kan fremsættes af bestyrelse, udvalg og forbundets foreninger. Forslag skal være sekretariatet i hænde senest d. 15. november, hvorefter de vil blive bearbejdet af lovudvalget og udsendt til klubberne i starten af året.
Det skal bemærkes, at nye forslag ikke kan
indsendes efter d. 15. november!
Såfremt der er ændringsforslag til de udsendte og af lovudvalget bearbejdede lovforslag, skal disse, for at blive behandlet på Forbundsmødet, være DBSF's sekretariat i hænde senest 6 uger før forbundsmødet. Dato vil fremgå af det udsendte materiale.
Personvalg: Forbundsbestyrelsens foreløbige forslag til personvalg udsendes til klubberne sammen med de bearbejdede lovændringsforslag, dvs. i starten af året. Foreninger kan fremkomme med forslag til personvalg indtil 6 uger før Forbundsmødet (Samme dag som ændringsforslag til de bearbejde lovforslag). Det skal fremgå af indstillingen, at de foreslåede personer accepterer eventuelt valg.
Er der ikke fremkommet forslag til kandidater, kan forslag stilles fra salen, når mindst 5 foreninger er stillere for en kandidat.
Specificeret dagsorden, det reviderede regnskab og budgetforslag, lovforslag samt fuldmagtsformular tilsendes foreningerne senest 3 uger før mødets afholdelse. Husk at en klub kun kan have fuldmagter fra 2 andre klubber.
Tidligere forbundsmøder
- 2012, referat
- 2011, referat
- 2010, referat
- 2009, Ekstraordinært møde - referat
- 2009, referat
- 2008, referat
- 2007, referat
- 2006, referat
- 2005, referat
- 2004, referat
- 2003, referat